Lidt om Lions Club Skovlunde
Lions Club Skovlunde er nu i gang med sin 28. sæson og de 15 medlemmer er i øjeblikket i gang med at forberede sæsonens første aktivitet - nemlig Lions Kalenderen 2009, som uddeles til 6000 husstande i Skovlunde. Kalenderen er klar i slutningen af november cirka.
Derefter er det tid til juleudsmykning i Skovlunde Centret, hvor opgaverne er opsætning af juletræ, lyskæder og julehus. Sidst i november står vi for uddeling af gløgg, når Julemanden besøger Skovlunde Centret.
Klubbens nye bestyrelse 2008-2009 består af President (formand ), Harry K. Pedersen, Vicepresident Erling Fenger, Kasserer Jørgen Bentin, Sekretær Ole Jonassen, Clubmester Ruth Jørgensen, Bestyrelsesmedlem Søren Andersen samt tidligere formand Iben Henriksen.
Lions i Skovlunde er del af verdens største humanitære hjælpeorganisation. Lions blev stiftet i 1917 i USA og har 1.425.000 medlemmer i 44.300 klubber i 185 lande. I Danmark er der 290 klubber med ca. 7000 medlemmer, inkl. Grønland og Færøerne.
Udover ”løver” betyder Lions også ”Liberty Intelligence Our Nations Safety”. På dansk vil det sige: Frihed til at hjælpe andre, viden og indsigt og sikkerhed for vort samfund. En af de største Lions-aktiviteter i år er er Sight-First II - kampen mod verdens blindhed.
Du kan læse mere om Lions i Skovlunde på hjemmesiden: http://skovlunde.lions.dk